Gratis

Ungeliv

I ungeliv er der mulighed for at få individuelle samtaler, gruppebehandling og deltage i Ungecafé.

Ungeliv er for unge i alderen 12- 25 år, der har problemer på grund af psykisk sårbarhed / psykiske problemer, og for unge under 25 år, der har problemer med rusmidler. Vi tilbyder gruppeforløb, hvor de unge kan spejle sig i hinanden og gennem tilpassede behandlingsformer udvikle sig og bedre håndtere de problemer de har. Vores motto er: ”Vi tør spørge og vi kan holde til at høre dit svar”.

Ungeliv holder Ungecafé hver onsdag kl. 16-18. Caféen er for unge, der bøvler med forskellige udfordringer. I Ungecaféen spiller vi spil, hører musik, taler sammen, laver aktiviteter ud af huset og laver nye fællesskaber. Vil du vide mere så ring/sms til 25234718 eller mail til ungeliv@ringsted.dk.

Der er tre gruppeforløb i Ungeliv:
1. Et som henvender sig til psykisk sårbare unge.
2. Et som henvender sig til unge med rusmiddelproblemer.
3. Eftermiddagsgruppe. Et tilbud til unge med sårbarheds problemer der pga. arbejde eller uddannelse ikke har mulighed for at deltage i dagsgruppen. Gruppen mødes en eftermiddag om ugen.

Grupperne for psykisk sårbare unge og unge med rusmiddelproblemer mødes 2-3 gange om ugen, hvor de unge, via professionel støtte og rådgivning, arbejder på de ting der er svære for dem. Én gang om måneden har vi gruppeforløb med psykolog og psykiater. Der er aftenåbent en gang om ugen, hvor de unge sammen foretager indkøb, forbereder og spiser mad sammen. De unge, som har været gennem et forløb hos Ungeliv, kommer ud med en større selvforståelse, en tro på livet og værktøjer til at mestre deres hverdag.

Praktisk information
Hvis man tænker at Ungeliv er et tilbud man kan drage nytte af, kan man henvende sig direkte på telefon med henblik på aftale af forsamtale.

Information

Hvornår foregår aktiviteten?
Forskelligt i løbet af ugen
Mødested
Prinsensvej 10, 4100 Ringsted
Kategorier
  • Særlige behov
  • Socialt samvær
  • Sundhed
Aldersgruppe
  • 18-30 år

Hvem står bag?

Ringsted Kommune
Ønsker du at opdatere dette fællesskab?